Lotte 27 år – Stalket af ekskæreste

Mødtes tilfældigt i byen
Lotte blev stalket af sin ekskæreste Martin gennem knap tre år. Hun mødte Martin tilfældigt i byen. De blev hurtigt kærester, men efter et par måneder brød hun med ham. De forsøgte et par gange at genoptage forholdet, men uden succes. Martin var hemmelighedsfuld og ikke altid til at stole på. Lotte tog ham flere gange i at fortælle usandheder, om hvad han lavede og hvem han var sammen med. Til gengæld ville han vide alt, hvad hun foretog sig. Hun oplevede, at han var manipulerende og styrende, og at han ikke havde meget empati for andre.

Truede med vold efter brud
Efter bruddet begyndte Martin at dukke op på cafeer, i butikker og på gaden hvor Lotte befandt sig. Han kontaktede hende via telefonopkald, sms-beskeder og et internet chat-forum, ligesom han opsøgte hende på gaden og andre offentlige steder. Han truede med vold, både mod hende selv og mod hendes veninder. De boede i en lille by på landet, så når han fortalte usandheder, og udbredte falske anklager om Lotte og deres forhold, ramte det hårdt. En stor del af stalkingen bestod i, at han kørte forbi eller tog ophold udenfor hendes arbejdsplads og hendes eget eller forældrenes hjem. Lotte følte sig overvåget og forfulgt. Hun var skræmt og hun begyndte at blive angst. Især var det skræmmende, når hun var alene på arbejde i aften- eller nattevagt, og hun kunne se hans bil holde udenfor i lang tid, uden at der skete noget. Hun var bange, når hun gik alene på gaden, uanset om det var dag eller aften. Tit så hun, at han fulgte efter hende, uden at vide hvad han kunne finde på. På et tidspunkt blev angsten så voldsom, at hun blev sygemeldt og mistede sit arbejde.

Flyttede hjem til forældre
Efter et hospitalsophold i forbindelse med en mindre operation, flyttede Lotte hjem til sine forældre for at få lidt ro, uden at Martin skulle vide, hvor hun befandt sig. Han tog dog ophold udenfor hendes bopæl i flere dage. Da hendes søster på et tidspunkt var hjemme for at hente nogle af Lottes ting, fulgte han efter hende i bilen, og fandt på den måde ud af, hvor Lotte befandt sig. Herfra fortsatte han med at tage ophold udenfor forældrenes hjem. Nogen gange holdt han i mørke med slukkede lygter, andre gange kørte han forbi seks–syv gange om dagen. Lotte var skræmt, især når hun var alene i huset, som hun ofte var. Forældrene boede på landet med langt til de nærmeste naboer. For at klare frygten og angsten, havde hun hele tiden hunden omkring sig. Det gav en følelse af ikke at være helt alene. På et tidspunkt, hvor Martin opsøgte hende fysisk, bad hun ham holde sig væk. Han nærmest tiggede om at de skulle finde ud af det igen, hvilket hun afviste. Selv da han truede med selvmord, undlod hun at reagere. Det var ikke første gang han prøvede den metode.

Angsten fik overtaget
Hos politiet var man imødekommende, men beklagede og sagde, at de ikke kunne gøre noget. Lotte fik besked på at samle beviser for at det skete, og først derefter kunne de tage stilling til et eventuelt tilhold. Hun nåede aldrig så langt, som til at anmode om et tilhold. Lotte orkede det ikke, hun var totalt udmattet af den psykiske terror, og angsten havde fået overtaget. Hun levede i konstant frygt, hun følte uro, kiggede sig hele tiden over skulderen og fik det fysisk dårligt med indre uro og hjertebanken. Hun havde svært ved at være alene hjemme, ligesom hun heller ikke turde gå ud alene. Hun havde hukommelses- og koncentrationsbesvær, ligesom hun havde voldsomme søvnproblemer. Hos lægen fik hun lidt beroligende medicin og sovepiller.

Forfølgelsen fortsatte på ny adresse
Da Lotte flyttede ind i sin nye lejlighed, fortsatte forfølgelsen omkring den nye adresse. Hun, som ellers altid havde været meget stærk og selvstændig, var nu så langt nede psykisk, at hun måtte erkende, at hun havde behov for professionel hjælp hos en psykolog. Her fik hun støtte til at bearbejde det der var sket, men også hjælp til at få sagt helt fra over for Martin. Hun formulerede et brev til ham, hvori hun skrev: ’Tak for den tid jeg har kendt dig. Forholdet er slut og jeg ønsker ikke kontakt med dig mere. Jeg ønsker ikke at se din bil følge efter mig’. Hun sendte brevet til ham. Den direkte forfølgelse og overvågning stoppede, men hun blev fortsat kontaktet via et chat-forum, hvor hun også afviste ham. Til sidst opsøgte hun ham selv for at fortælle, at hun rent faktisk havde mødt en anden, og først på dét tidspunkt stoppede det for alvor.

Støtte fra familie og venner
I forløbet havde Lotte god hjælp og støtte af sine veninder og af familien. Blandt andet havde de en stående aftale om, at hun altid havde sin mobil med et indtastet nummer parat til at ringe, når hun var alene på gaden. Derudover havde hun ofte en veninde i røret, når hun gik alene, hvis hun var bange. Dette gav en god følelse af ikke at være helt alene og at der hele tiden var nogen til at hjælpe.

I dag bor Lotte med en ny kæreste. Men hjemvendt efter en tiltrængt ferie med kæresten, et halvt års tid efter at forfølgelsen var stoppet, blev hun ramt af en voldsom depression og massive søvnproblemer. Reaktionen kan være et udslag af det voldsomme og umenneskelige pres, hun havde levet under gennem flere år. Hun er i behandling, både medicinsk og psykologisk. Hun er aktuelt langtidssygemeldt fra sit arbejde.

Hjælp hos psykolog
Hos psykologen fik Lotte hjælp til, hvordan hun kunne sætte en definitiv grænse for Martin, ved at skrive og sende brevet til ham. I Lottes tilfælde havde det nogen effekt, idet Martin stoppede de direkte kontaktforsøg, men fortsatte at kontakte hende over nettet. Dette er ikke en løsning som kan anbefales, snarere tværtimod. For andre end Martin, kan brevet blive opfattet modsat end det var tiltænkt. Nogle kan opfattet et sådan brev som en længe ventet reaktion og som et udtryk for at alle kontaktforsøgene har virket. Teksten kan blive fordrejet og fortolket, så det passer ind i modtagerens behov og ønsker. I andre tilfælde kan stalkeren få tolket hele situationen, som om det er psykologen, der har vendt den udsatte mod stalkeren, og i så tilfælde risikerer psykologen at blive et nyt mål for stalkeren. Heldigvis gik det godt i Lottes tilfælde. Uagtet den gode intention med et brev, eller fysisk at konfrontere stalkeren, må man fraråde denne form for problemløsning.